Minerva
Av: Redaktionen - 18. september, 2009 2 kommentarer  

Folket har dog igjen ladet sin Vilje bekjentgjöres. Det er med Beklagelse vi maa konstatere, at denne Vilje er gal.

Skulde man tage Folket paa ramme Alvor, maatte man jo tro, at de önsker sig Formugenhedsskat i fire Aar til. Galskab! Har Folket nogensomheldst idé om hvor dyrt sligt noget er nu for tiden? Vi maa faa Lov til at spörge. Ja, mes amis, skulde man tage Folket paa ramme Alvor, maatte man tro, at de önskede sig i Regjering Socialisternes Mænd og – om jeg faar sige det lige ud – Quinder. Nonsens og Spillopper! Derfor trenger Demokratiet vort saart til Reform!

La oss nu kun först gjöre det aldeles klart at denne Dom ikke skyldes nogen reaktionær Holdning ifra vor Siide. Man behöver slet ikke lige det – og det gjör vi s’gu heller ikke – men i Dagens Samfund er det blevet slik at vi maa akseptere Folkets Vilje ogsaa i de Tilfelder hvor den saa aabenbart er i Striid ikke bare med vor Klasses Interesser, men ogsaa med den sunde Vernuft.

Vi tager derfor Afstand fra alle dem blandt vore Frender, der foreslaar at fratage Quinder, Ynglinger, Bönder, Fagforeningsansatte eller Formugenhedslöse sin Stæmmeret. La os understrege, at det ikke er fordi vi nærer Illusioner, om at disse veed sit eget bedste. Men vi kan fortælle Dem, at det ville blive rigtigt med Tumulter paa Hjæmmebane, om vi gik offentlig ud, med den Slags Forslag!

Saa nei, reaktionære, det er vi riktignok ikke i Minerva, vi har alltid priist os over at tilhöre den progressive Flöj av Partiet. Herfor kan der ikke komme paa Tale, at avskaffe Demokratiet saadan i sin Helheed. Det, der Minerva i Stedet tager til Orde for, er en saakalled ”Dultereform”. ”Dulting” betyder i denne Sammenhæng at i de Tilfælder der Folket tidt ikke veed sitt eget bedste, men hvor man dog for Syns skyld ikke desto mindre maa lade dem vælge fritt, netop i de Tilfælder, da maa Staten ”dulte” dem lidt i riktig Retning.

Vort Forslag er at Electionsprocessen tar som Udgangspoint at alle stæmmer Höire – men at man kan forandre dette om man nu absolutt skulde finde det nödvendig. Man kan da tænke sig, at man har et offentlig Kontor, bemannet av Inge Lönning, der den enkelte kan komme, og skrive under paa en Erklärung om at man likevel ikke vil stæmme Höire, alt medens Doctor Lönning stiller enkle Kontrollspörsmaal for at sikre at de har forstaaet, hvor de dog havne efter Döden om de stæmmer paa galt Parti.

La mig forsikre vore Læsere, om at netop Dulting er Tema for Minervas næste Udgave, som foreligger i Handelen nu til Ugen, og som vi lanserer paa vort Frokostmöde Odinsdag förstkommende.

Nogle har i Stedet foreslaaet mindre Tilpadsninger, for at sikre at Partiene, der har Pluralited i Folket – slik de borgerlige har nu – ogsaa skal ha Pluralited i Nationalcongressen. Men kjære vene, dette er riktignok en lidet principiell Tilnærming! Den fungerer jo bare i de Tilfælder, der Folk faktisk veed sit eget bedste!

La os til slut ogsaa udtrykke et lidet Hjertesuk og vor Forbavselse over hvad, der hendte med Venstre i Aar. Naar vi adspreder os med Spill paa Herrecluben der vi er Medlem, har vi som en Gentlemans-Regel, at vi altid afrunder Taberens score opover, slik at det ikke skal blive rent pinligt for ham derefter. At ikke Tellecorpset kunde give Venstre et par Tiendele yderligere denne Gang, nei det har vi vondt for at forstaa.

Av: Redaktionen - 18. september 2 kommentarer

2 kommentarer til “Fra Reaktionen: Hvad gjör vi, naar Folket ikke veed sit eget bedste?”

  1. Stud. theol. Johan Welhaven skrev 18. september, 2009 kl. 13:50

    Ih, hvad troe I, mine Herrer, dog at kunne byde os! Er Slyngel-Vældets Seir i den Grad gaaet d’Hrr. Redactionen til Hodet, at I glemme Verbenes Flertalsform? Det heder saamen «Vi ere» og «Lader os», ikke «Vi er» og «La os»… I vide vel, mine Herrer, at Deres Publicum ikke er de fjøsopdrættede Bønder, hvis Yndest den skjelmagtige Hr. Wergeland ynder at efterstræbe, men Christianias mest dannede Mænd…

    Ærbødigst
    Johan Welhaven
    stud. theol.

  2. Redaktionen skrev 19. september, 2009 kl. 12:40

    Ærede Johan Welhaven,
    vi takker Dem for Deres Indspil. Dog maa vi faa bemærke, at vi netop efterstræber en progressiv og patriotisk Stavemaade. Den reaktionære Pluralisform, samt en Deel andre, og tilgiv Udtryket, Danskheder (ja, la os dog lige gjerne sige det ret ud: I og Eder – for noget Sluder!), ha’r vi riktignok kasted over Bord for mange Aar siden. En og anden Pluralisform kan dog forekomme af nostalgiske Beveggrunder, og særlig i religiös Sammenhæng, som De vel kan se af vor Text (“hvor de dog havne…”).

    Vi haaber De kan leve med dette. Om Folkemeningen dog skulle udvikle sig i konservativ Retning, vil vi være de første til at gjenindföre gamle Former, og vi vurderer fortlöbende om vi skal erstatte vor nuværende Sprognorm med en 1600-tals Norm. Men indtil dess maa vi forholde os til Realiteterne.

    Nei, De og Deres ungdommelige reaktionære, Dere faar dog sitte med Deres Sukkervand og drømme om Reaktionen. Men vi ansvarlige Redakteurer, vi maa dog faa si: Tilside, Drenge, giver os Rum! En reaktionær Tunge er dog for dum.

Skriv en kommentar

Vi forventer en sivilisert debattform uten personangrep. Minerva forbeholder seg retten til å fjerne upassende kommentarer.

Minerva
Minerva
Akersgata 20
0158 Oslo
post@minerva.as
RSSHent siden på RSS